Events

IMG_1849.JPG

Enghaven har igen i år afholdt sensommerhøjskolen i Hammer Bakker med stor succes. Der var over 50 deltagere på mange forskellige workshops, såsom drømmefangerværksted, rustikke møbler, mindfulness i naturen, pizzabagning, svedehytte, træklatring, kano/kajak osv.

Kreativitet, samvær og fordybelse var igen nøgleordene for årets Sensommerhøjskole. Deltagerne havde et par rigtig fine dage, hvor de kunne deltage præcis i det omfang de kunne og med de aktiviteter de havde mest lyst til. Mange afprøvede sig selv i nye aktiviteter med dygtige og engagerede instruktører.

Mange af deltagerne fremhæver som noget de var specielt glade for, at man kunne "lære andre at kende" og at man kunne "få nye venner". Andre var simpelthen "glade for alt" og for den "generelle hygge".