Kæledyr

Af hensyn til Enghavens andre beboere er det kun tilladt at holde hund, kat, fugl, akvariefisk, marsvin eller lignende.

Der er derfor desværre ikke mulighed for at anskaffe eller holde terrarier med krybdyr og insekter som slanger, leguaner og fugleedderkopper på Enghaven.

FØR DER ANSKAFFES ET KÆLEDYR

Hvis du har planer/ønske om at anskaffe dig et kæledyr (hund eller kat mv.) skal du gøre følgende:

Tal med din kontaktperson om dit ønske og gennemgå reglerne for at holde kæledyr på OK-Centret Enghaven.

Din kontaktperson og afdelingsleder vurderer, om dit ønske kan imødekommes. Hvis du har vanskeligheder med at overkomme dine daglige rutiner, kan anskaffelse af et dyr være en belastning, som ikke er hensigtsmæssig for din behandling på Enghaven.

Hvad der kan give anledning til, at ejeren mister retten til at holde kæledyr (dyret aflives eller bortgives)

  • At ejeren skønnes (af personalet og ledelse) ikke egnet til at have ansvaret for kæledyret og pasning.
  • Dyrets helbredsmæssige tilstand. Vurderes af dyrlæge, hvis personalet skønner det nødvendigt.
  • Dyret mistrives.
  • At ansvar/pasning af dyret begrænser beboeren i forhold til mål for ophold på Enghaven.